Package Details

Sri Lanka/ Maldiverne

Rundrejse til Sri Lanka og Maldiverne

Destination

Sri Lanka/ Maldiverne

5 Days and 4 Nights Twin Sharing

0.00 Price Per Adult

Mobile Icon +91 044 23750997//91 044 23750934

Mail Icon info@naerairtravels.com

Book Now


Pris fra kr. 15.839
 
Måltider der ikke er nævnt i tilbuddet
Drikkepenge
Betaling
Hvis du booker dette tilbud 49 dage før afrejse, kan du vælge at betale i rater. Det første beløb vil være 35% af tilbuddets samlede pris plus bookinggebyr.
Rejsedokumenter
I vil modtage jeres rejsedokumenter senest 5 dage før planlagt afrejse

Inklusive
Rundrejse med 12 overnatninger på følgende hoteller:
1 overnatninger på Club Palm Bay (eller tilsvarende) i Sri Lanka
2 overnatninger på Thilanka Resort & Spa (eller tilsvarende) i Sri Lanka
2 overnatninger på Serene Grand (ellertilsvarende) i Sri Lanka
1 overnatning på Olympus Plaza Hotel (eller tilsvarende) i Sri Lanka
1 overnatning på Athgira River Camping (eller tilsvarende) i Sri Lanka
1 overnatning på Fisherman's Bay (eller tilsvarende) i Sri Lanka
4 overnatninger på Paradise Island Resort & Spa (eller tilsvarende) på Maldiverne
Morgenmad på hotellerne i Sri Lanka
Havpension på hotellet på Maldiverne
Fly fra København til Colombo
Fly retur til København fra Male
Indenrigsfly fra Colombo til Male
Al anden transport på rundrejsen
Håndbagage og indchecket bagage
Bytur i Negombo (dag 1)
Stentemplet i Dambulla-grotterne (dag 2)
Besøg til traditionel fiskerlandsby og ayurvedisk landsby (dag 4)
Sightseeing i Kandy (dag 4)
Madlavningskursus i srilankansk frokost (dag 5)
Kulturelt show i Kandy (dag 5)
Besøg hos teproducent (dag 6)
Togbillet fra Kandy til Haputhale (dag 6)
Meditationssession (dag 7)
Safari i jeep i Udawalawe Nationalpark (dag 7)
Besøg hos rehabiliteringscenter for elefantunger (dag 8)
Byrundtur i Galle (dag 8)
Engelsktalende chauffør fra dag 1-9 (i Sri Lanka)
Rundrejse til Sri Lanka og Maldiverne: 12 nætter på 7 hoteller inkl. morgenmad, halvpension på Maldiverne, 12 udflugter, al transport og fly-tur retur
Drømmer I om at udforske ukendte stier og eksotiske kulturer? Så er denne rundrejse svaret på jeres drømme. I flyver fra København til de 2 bjergtagende destinationer Sri Lanka og Maldiverne, som vil tage jer med storm i 13 eventyrlige dage. I får 12 udflugter med i opholdet, så I kan få indsigt i landenes fauna, flora, fascinerende historie og mangfoldige kultur. Lad jer overraske af Sri Lankas spændende køkken, teplantager og forhistoriske templer samt af Maldivernes paradisiske ølandskab og krystalklare hav. Der er sørget for logistikken, så tag skridtet og udlev drømmerejsen!


Tilvalg
Udflugt til Løvestenen i Sigiriya (dag 3, fra morgenstunden)
Cykeltur i kongebyen Polonnaruwa (dag 3, om eftermiddagen)
Udflugt til The Temple of the Sacred Tooth Relic (dag 5)

Dag 1: Negombo
I dag ankommer I til Sri Lanka, eller 'Det indiske oceans perle', som landet også kaldes. I lander i Negombo på vestkysten af ​​øen og bliver ført til jeres første hotel, hvor I kan slappe af efter den lange rejse. Resten af ​​dagen kan I gøre præcis, hvad I føler for. Nyd den smukke udsigt over det Indiske Ocean fra stranden eller smag på nogle lækre retter fra det srilankanske køkken på en af de nærliggende lokale restauranter: Valget er helt op til jer, men sørg for at tage en dyb indånding og se jer omkring, for på denne aften indledes jeres magiske rundrejse. Ankommer I tidligt fra lufthavnen, kan I vælge at tage på jeres inkluderede byrundtur i Negombo i dag. Har I et senere fly, gemmes byrundturen til morgendagen (dag 2). Byrundturen fører jer til Negombos vigtigste attraktioner såsom fiskemarkedet, der fortæller historien om den lille fiskerbys udvikling.
Bandaranaike International Colombo Airport -> Club Palm Bay 42.0 km

Hotel Club Palm Bayeller tilsvarende

Hotel Club Palm Bay ligger i idylliske, grønne omgivelser ved søen Aanankalliya. Her er en stor pool, og har I lyst til at plaske i bølgerne, ligger stranden i gåafstand herfra. I restauranten serveres der både lokale og internationale retter, og I kan finde forfriskninger i de 2 barer. I kan holde jer i gang i fitnesscenteret eller på squash- og tennisbanerne.
Jeres værelse er indrettet med en dobbeltseng, værdiboks, TV og privat badeværelse med regnbruser og toilet.
Dag 2 & 3: Sigiriya & Habarana
På jeres rundrejses dag 2 forlader I Negombo og fortsætter mod fastlandet. I dag vil turen føre jer til stentemplet i Dambulla-grotterne, bedre kendt som Det Gyldne Tempel i Tampula. Her får I lov til at udforske den UNESCO-mærkede skønhed, som byder på et væld af flotte stenstatuer og -figurer fra det 1. århundrede f.v.t., som blev rejst af datidens konge. Senere konger tilføjede mere end 150 Buddha-statuer, og således kan I følge udviklingen af srilankansk kunst. Templet er et imponerende netværk af 5 grotter, og I kan glæde jer til at beundre de majestætiske statuer og farverige malerier af Buddha og de hinduistiske guder Vishnu (gud for opretholdelse, helbredelse) og Ganesha (visdommens, intelligensens og undervisningens gud).

Templet er et af Sri Lankas vigtigste seværdigheder og del af Sri Lankas 'kulturelle trekant' som I kommer til at se mere til på jeres eventyrrejse. Den kulturelle trekant omfatter følgende følgende UNESCO-mærkede destinationer grundet deres vægtige kulturelle, arkitektoniske og historiske betydning for landet: Dambulla-templet, Kandy, Polonaruwa, Anuradhapura, Sigiriya, Nuwara Eliya og teplantagerne i Ella.

Efter en god nats søvn med drømme om hinduistiske guder og forgyldte templer, vågner I op til jeres rundrejses 3. dag, hvor I efter en omgang morgenmad på hotellet enten bruger dagen på at udforske Sigiriya på egen hånd eller deltager i en valgfri udflugt.

Vælger I at tilkøbe en udflugt, så er det i dag, at I enten skal:

- På cykeltur i kongebyen Polonnaruwa, hvor I får mulighed for at lære ruinerne i den gamle royale by at kende fra cykelsadlen. Cykelturen starter kl. 12.30 og varer ca. 4 til 5 timer. Glæd jer til synet af de velbevarede ruiner fra paladser, pavilloner, parker og klostre - og til at se et af Sri Lankas mesterværker – en siddende Buddha, der er skåret i ét stykke fra en granitvæg.

- Løvestenen i Sigiriya, en af Sri Lankas mest populære seværdigheder: De spektakulære ruiner af en stenfæstning, der ligger på toppen af klippen Lion Rock, inviterer til fascination med sine smukke freskoer, fredelige haver med damme og åløb og oldgamle statuer. Udflugten starter omkring kl. 08.30 og varer ca. 3 til 4 timer

Det 3-stjernede Saunter Paradise ligger i et roligt og grønt område i Sigiriya junglen og er perfekt for en afslappende ferie for naturelskere. Sigiriya-fæstningen ligger ikke langt fra hotellet. I kan spise aftensmad i restauranten eller tage en drink i hotellets bar. På hotellet findes der også grill-faciliteter og en udendørs swimmingpool.
Værelserne er udstyret med komfortable senge, TV, minibar (mod gebyr), værdiboks, kaffe- og te-faciliteter, aircondition og badeværelse med bruser eller badekar.

Dag 4 & 5: Kandy
På dag 4 er det tid til at drage videre, for i dag venter flere spændende oplevelser. I står op til morgenmad på hotellet, hvorefter I tjekker ud og kører til en fiskerlandsby nær hotellet. Besøget i den traditionelle fiskerby giver jer en god fornemmelse af det lokale srilankanske landliv. Herefter skal I sejle i katamaeranbåd i landsbyens tilstødende sø, hvor I kan spotte eksotiske fugle- og plantearter. Men I er ikke færdige endnu, for I skal også på tur i en traditionel kvægdrevet vogn gennem det fortryllende landskab af rismarker og frodige vidder.

Efter en indtryksmættet eftermiddag med sightseeing går turen videre mod Kandy, som ligger i hjertet af Sri Lanka. Kandy, en betagende by omringet af grønne oaser og vand. Kandy var den sidste hovedstad i den srilankanske kongerige, indtil landet i 1815 kom under britisk herredømme. I dag er Kandy landets næststørste by samt et populært feriemål. Byen blander på fineste vis den traditionelle srilankanske charme med moderne, sprudlende storbyliv, som I selv kommer til at opleve med en lærerig byvandring.

Undervejs gør I holdt i en ayurvedisk landsby, Mathale. Tidligere var Sri Lanka verdensberømt for sine krydderier, som I genkender fra det nationale srilankanske køkken. Ceylon-te blev opdaget i det 16. århundrede af portugisiske rejsende, og en omfattende handel og eksport af kanel, te og krydderier blev sat i gang. Flere af de berømte srilankanske krydderier er traditionelle ingredienser i ayurvediske retter, som I kan smage her i landsbyen.

På dag 5 vågner I op efter en god nats hvil efter gårsdagens mange indtryk. Efter morgenmaden skal I på markedet og købe ind til jeres frokost, som I selv skal tilberede. Denne dag har et mindre tætpakket program end gårsdagens, så I får et velfortjent roligt øjeblik til at indfange stemningen af Kandy, smage verdensberømte tesorter, lokale delikatesser og gå ture i de naturskønne omgivelser blandt bløde bakker og rismarker. Om aftenen skal I se et kulturelt show.

Har I lyst til mere sightseeing på 5. dag, kan I tilkøbe en udflugt til det buddhistiske tempel "The Temple of the Sacred Tooth Relic", hvor sagnet går på, at den, der har Buddhas tand, hersker over riget. Templet huser nemlig ifølge legenden tanden af ​​Buddha Siddhartha Gautama. Seværdigheden er ikke kun vigtig for Kandy, men for hele Sri Lanka, for templet betragtes som et helligt sted for buddhister. Husk at bære tøj, der dækker knæ og skuldre, når I besøger templet. Udflugten tager mellem 1 og 2 timer.

Det flotte Serene Grand Hotel ligger i naturskønne omgivelser i Kandy. Hotellet råder over en swimmingpool, en bar og en restaurant der serverer retter fra det lokale og det internationale køkken.
Jeres lyse værelse er moderne indrettet med TV, minibar, telefon og privat badeværelse med bruser.

Dag 6: Teplantage & togtur til Haputale
På dag 6 går turen til de omkringliggende teplantager samt jeres inkluderede tur til en teproducent. Sri Lanka er især kendt for sin Ceylon-te, og på jeres besøg lærer I alt om denne berømte sort. I møder de lokale teplukkere, som vil fortælle jer om det traditionelle hverv. Efter en masse information og fortryllende dufte, er det tid til næste store oplevelse: Togturen fra Nanu Oya til Haputale.

I kører på 2. klasse, så I skal ikke forvente, at det er luksus. Prøv at få en plads ved vinduet, hvorfra I kan beundre det smukke landskab, som I kører forbi! En togrejse gennem Sri Lanka er en unik oplevelse og en af turens absolutte højdepunkter. Jeres kringlede spor snor sig gennem fantastiske, frodige landskaber, eksotiske plantager og majestætiske bjerge og bløde bakker. Turen varer omkring 2 timer, men tiden flyver med så smukke billeder glidende forbi jer. I bliver hentet ved endestationen og kørt til jeres hotel, hvor I tjekker ind og orienterer jer i jeres nye omgivelser i Haputale.

I bor på Olympus Plaza Hotel, som er elegant indrettet og råder over spillerum (mod gebyr), fitnessrum, 3D-biograf (mod gebyr) samt en lækker restaurant og bar. Jeres værelse har fladskærms-TV, gratis WiFi, telefon, kaffe- og tefaciliteter og badeværelse med bruser. Hvis dette hotel er booket, bliver I indkvarteret på et hotel af samme standard i Bandarawela.

Dag 7: Meditation & Udawalawe nationalpark
Dag 7 er en helt særlig dag, for i dag kører I til en mindre landsby i nærheden, hvor I skal besøge et munketempel. Dette besøg er unikt, for i dag skal I give jer i kast med den ældgamle kunst, meditation. I bliver mødt af srilankanske munke, som I udviser respekt ved at bære lyse (helst hvide) heldækkende klæder.

Efter en spirituel og givende meditationssession skal I videre til nationalparken Udawalawe og fylde jeres åbne sind med naturskønhed. Parken har siden 1972 haft nationalpark-status og er primært kendt for sine elefanter. I kommer selv til at opleve de fascinerende, blide kæmper samt vildsvin, hjorte og vandbøfler på jeepsafari i parken. Er I heldige, får I måske også øje på sjakaler, leoparder og flere kattedyr. Men dagens glæder slutter ikke her, for efter safarien skal I på visit hos Eth Athuru Sevana, et center for forladte elefanter. Centret blev grundlagt i 1995 og tager sig af babyelefanter, som er blevet forladt af flokken. Centret passer elefanterne, til de er store nok til at klare sig selv. Babyelefanter kan være meget kærlige og nysgerrige, så der er god grund til at glæde sig til dette spændende besøg.
Athgira River Camp har udsigt over Rakwana-elven og inviterer til et ophold i rustikke hytter med egen terrasse i frodige omgivelser. Resortet ligger kun 3 km fra Elephant Transit Home, 7 km fra Udawalawe nationalpark og 20 km fra Waulpane Limestone Cave. Restauranten serverer lokale og internationale retter. Hotellet har et lege- og aktivitetsrum, og den venlige reception er behjælpelig med turistinformation, tøjvask, valutaveksling og bestilling af massage (mod gebyr).
I vil tilbringe en nat i et Camping Tent House (med aircondition, badeværelse og komfortabel seng) eller på hotel.
Dag 8: Galle Fort
På jeres rundrejses dag 8 skal I til Galle. Galle er en gammel fæstningsby, hvor portugiserne landede i 1505. Senere blev byen overtaget af hollænderne, og indflydelsen af de hollandske søfarende kan stadig ses i byen den dag i dag. I bliver taget med rundt i denne fascinerende havneby, hvor I kan beundre det imponerende fort, se den flotte Skt. Maria-kirke og et af øens vigtigste templer til Shiva, samt se det famøse Amangalle Hotel. Galles bybillede byder på en henrivende blanding af historie og arkitekter, og Holland har spillet en stor rolle i byens udvikling siden byen, siden portugiserne mistede magten over byen i 1640 til hollænderne, hvilket ses på de hollandske gadenavne.

I overnatter ved Fisherman's Bay Hotel i Weligama, som ligger få minutters gang fra stranden. Hotellet har en restaurant, hvor I kan få srilankanske retter. Der er gratis WiFi på hele hotellet, og så har I adgang til bygningens smukke have med terrasse.

Dag 9 - 13: Maldiverne
Efter en uges rundrejse i Sri Lanka er det tid til 4 dages komplet afslapning på paradisøen Maldiverne. I bliver fløjet til Male, Maldivernes hovedstad på øen Kaafu Atoll. Maldiverne, som holder titlen som Asiens mindste land, er en øgruppe bestående 1.190 bittesmå tropeøer. Brug en dag på at snorkle og udforske det rige dyreliv under vandoverfladen, eller forkæl hinanden med en tur i hotelspaen. Et andet slags eventyr kan findes ved nattefiskeri, vindblæste bådture eller en omgang windsurfing. Men husk nu også bare at læne jer tilbage, nyde solen og være på tropeferie. Maldiverne er den ideelle afslutning på jeres eventyrlige rundrejse, hvor I har fået set Sri Lankas højdepunkter, fortabt jer i landets storslåede flora og fauna samt nydt en luksuriøs solferie på drømmedestinationen Maldiverne.

På rundrejsens dag 12 er det tid til at pakke kufferterne, før I bliver hentet og kørt til lufthavnen og flyver tilbage til Danmark. I kommer hjem med ubeskrivelige minder, opladte batterier, en sjæl i balance og en kamerarulle spækket med postkortlignende fotos.
Velkommen til paradis! Under opholdet på Maldiverne overnatter I på dette fine hotel nær det Indiske Ocean. Hotellet har udendørs pool og restaurant, hvor I kan nyde en cocktail og den pragtfulde udsigt. Der er gratis WiFi og træningscenter, og en skøn spa, hvor I kan tilkøbe massage- og skønhedsbehandlinger. Om aftnen kan I nyde solnedgangen med en smagfuld cocktail i den stemningsfulde bar.
Vigtig information
Betingelser
Kombinationen af rejsetjenester, der tilbydes til dig, er en pakke i henhold til EU direktiv 2015/2302. Du vil derfor drage fordel af alle de EU-rettigheder, der gælder for pakkerejser. TravelBird B.V. er fuldt ansvarlig for den korrekte udførelse af pakkerejsen som helhed. TravelBird s generelle vilkår og betingelser (A) gælder for denne booking. Se Artikel 11 i de generelle rejsevilkår for vores afbestillingsregler. I henhold til loven er TravelBird B.V. også dækket i tilfælde af, at det skulle blive nødvendigt at refundere dine indbetalinger, samt i tilfælde, hvor transport er inkluderet i pakkerejsen, for dermed at sikre din hjemtransport. Yderligere oplysninger om dine rettigheder findes under Direktiv (EU) 2015/2302 i bilag I, del A.
Prisændringer
Bemærk venligst, at flypriser kan ændre sig øjeblikkeligt og i forbindelse med bookingen. I tilfælde af prisændringer vil det altid oplyses i bookingprocessen
Pris
Prisen er per person
Kapacitet
Maks. 1 person per Enkeltværelse
Min. 2 personer og maks. 2 voksne og 1 baby op til 1 år per Dobbeltværelse
Min. 3 personer og maks. 3 personer per 3-personersværelse
Børnerabat
Børnerabat er baseret på afrejsedato og rejsens varighed: Fortsæt venligst i bookingprocessen for at se den endelige pris
Babyer fra 0 til 1 år får rabat på flybilletten, men bliver ikke tildelt eget sæde på flyet eller indtjekket bagage
Solorejsende
Det er muligt at booke enkeltværelser
Tilgængelighed
Rundrejsen egner sig desværre ikke til kørestolsbrugere
Kæledyr
Det er ikke muligt at medbringe kæledyr
Internet
Der er WiFi mod betaling på de fleste hoteller. Bemærk venligst, at hastighed og kvalitet kan være svingende
Flere værelser
I bookingprocessen er det muligt at booke op til 2 værelser ad gangen, såfremt det er samme værelsestype (afhængigt af tilgængelighed)
Halvpension
Halvpension er inkluderet i opholdet på Maldiverne. Halvpension omfatter morgenmad og aftensmad.
Morgenmad er inkluderet på alle hoteller i Sri Lanka
Information om grupperejser
På denne rundrejse kan I både komme til at rejse alene, og I kan komme til at rejse sammen med en gruppe a maks. 40 deltagere. Dette afhænger af antal bookinger på den givne dato. Bemærk, at de andre rejsende i gruppen ikke nødvendigvis er danskere
Vaccinationsregler
Inden afrejse til Sri Lanka kan det være nødvendigt at blive vaccineret mod difteri og tetanus (stivkrampe), hepatitis A, tyfus samt malaria, som kan forebygges i form af piller. De officielle og opdaterede anbefalinger for vaccinationer kan fåes hos egen læge og/eller findes på Statens Serums Instituts hjemmeside, www.ssi.dk
Visumregler
Bemærk venligst, at alle, der ønsker at rejse til Sri Lanka, skal have visum før afrejse. Rejsende er selv forpligtet til at opsøge de officielle visumkrav på udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk. Alternativt kan I kontakte det pågældende lands ambassade.
Personlige oplysninger
Sørg for at oplyse jeres personlige oplysninger, så de stemmer overens med dem i jeres pas. Hvis de ikke stemmer overens, vil I blive afvist ved gaten og kommer altså ikke med på flyet. I fald de personlige oplysninger ikke er udfyldt korrekt, og der derfor skal foretages ændringer, vil et gebyr forekomme. Er de personlige oplysninger ikke udfyldt indenfor 24 timer efter booking, vil jeres bestilling automatisk blive annulleret, jf. TravelBirds vilkår og betingelser
Flyinformation
Vi opdaterer dagligt udvalget af fly i vores tilbud for at sikre vores kunder de bedste flyafgange. Udbudet af flyselskaber og flytider kan derfor variere fra dag til dag. I bookingprocessen kan I se jeres flytider, og hvilket flyselskab I rejser med. Såfremt I ikke kan tilvælge indchecket bagage i bookingprocessen, er dette inkluderet i prisen. I kan finde nærmere information om bagagens maksimale mål og vægt på det pågældende flyselskabs hjemmeside
Tilsvarende indkvartering
I tilfælde af, at et eller flere af de ovennævnte hoteller ikke er ledige, bor I på et tilsvarende eller bedre hotel i nærheden af det oprindelige. I modtager en bekræftelse på jeres endelige indkvartering sammen med jeres rejsedokumenter senest 5 dage før afrejse.
Transport mellem lufthavnen og hotellet
Når I ankommer til Sri Lanka, bliver I hentet af jeres chauffør, som vil holde et skilt, hvorpå der enten står TravelBird eller jeres navne
Samlet rejsetid
I har 8 overnatninger i Sri Lanka og 4 overnatninger på Maldiverne. Herudover har I 1 eller 2 overnatninger på flyet tur-retur. Den samlede rejsetid er altså 13 eller 14 overnatninger (14 eller 15 dage)
Valuta
I Sri Lanka betales der med Sri Lankanske Rupi (LKR). På Maldivene betales der med Maldivisk rufiyaa (MVR)
Flytider
Bemærk venligst, at der kan optræde ændringer for fly afhængigt af flyselskab, og at flytiderne er foreløbige. Husk at tjekke dit flys afgangstider før afrejse på flyselskabets hjemmeside for at undgå misforståelser
Rejsedokumenter
I vil modtage jeres rejsedokumenter senest 5 dage før planlagt afrejse

Priser

Rejsetilbud
01 jan 2019- 01dec 2020
Eksklusive
afbestillingsforsikring
Bookinggebyr kr. 150,-

Hvis du har spørgsmål om vores rejser til , så kontakt vores rejsekonsulenter på telefon 24220223.
agent; tour operatører Naer Travels.com

sex shop sex shop

Related Packages

Rs.24999.00

Kuala Lumpur Special


Malaysia Book Now

Kuala Lumpur - Genting Highlands


Malaysia Book Now

Kuala Lumpur & Genting


Malaysia Book Now